The history of the Danish National Socialist Workers' Party (DNSAP) in Copenhagen.

DNSAP blev oprettet i København



Danmarks National Socialistiske Arbejder Partis fødeby er København. Den 2. oktober 1930 bragte "Ekstra Bladet" overskriften: "Danmarks Hitler hedder Lembcke! Han meldte sig i dag. Og han mangler blot et Parti!".  Animeret af NSDAPs nylige valgsejr i Tyskland opfordrede den forhenværende Ritmester i Gardehusarregimentet , spejderleder og camping-aktivist Cay Lembcke, til at danne et dansk nationalsocialistisk parti. Opråbet blev flugt af et møde i København den 16. november 1930, måske i lokalerne på Nørregade nr. 15-17, hvorfra Lembcke drev en Spejdersport butik.
Torsdag den 27.november afholdt DNSAP sit første officielle møde i Grundtvigs Hus  på Vester Voldgade nr. 17. Mødet beskrives her i uddrag fra Søren Eigaards "Frø af ugræs... Danmarks National Socialistiske Arbejder Partis 1930-34" side 37:

"Det blev et meget stormfuldt møde, der endte i tumultagtige scener, da kommunister søgte at hindre mødets afholdelse. Politiet blev tilkaldt for at bringe orden, således at ritmesteren atter kunne indtage talerstolen. Med "Monoklen klemt fast i venstre Øjenkrog" fremlagde Lembcke DNSAPs program."



Grundsvigts Hus 1930erne:























Grundsvigts Hus husede under 2. verdenskrig Flugwachekommando Kopenhagen. Beslaglæggelsen skete kort efter invasionen 9.april 1940. Årsagen var at bygningen blev kaldt det stærkeste hus i København, da det var det første i byen med et jernbetonfundament.
Kilde: KAB

Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er i øvrigt forbundet til nationalsocialismen ved at den tyskbaltiske ideolog Alfred Rosenberg, rigsminister for de besatte områder 1941-45, så en lige linje fra Grundtvig til Adolf Hitler. Til Rosenbergs 40års fødselsdag forærede hans medarbejdere i Aussenpolitisches Amt ham to bind af Grundtvig. Dem bragte han altid med på sine rejser.
Kilde: Jacob Kronika: "Berlins Undergang" side 80.  



No comments:

Post a Comment