The history of the Danish National Socialist Workers' Party (DNSAP) in Copenhagen.

Nationalsocialistiske studenter

Akademisk nationalsocialisme var en sjælden kombination i midten af det 20. århundrede. Men allerede fra slutningen af 1933 dannedes de første nationalsocialistiske studentergrupper i København. Gruppen: "Danske national-socialistiske Studenter var fra 1934 tilsluttet Wilfred Pedersens NSP, National-Socialistiske Parti, og fra 1935 blev den knyttet til DNSAP. Gruppen løsrev igen som en selvstændig organisation i 1938 under navnet National Studenter-Aktion, og forblev uafhængig til trods for en nær tilknytning til både DNSAP, den danske afdeling af Germanische Leitstelle og Nordische Geschellschaft. DNSAPs Studenterfraktion blev oprettet i april 1941. Alle studentermedlemmer af partiet blev automatisk medlem af fraktionen og samtidig af National Studenter-Aktion. De to organisationer havde et nært samarbejde indtil DNSAPs fraktion opløstes i marts 1943 pga. manglende økonomisk støtte.


National Studenter-Aktion bestod til krigens slutning og blev aldrig formelt opløst. Dets mest kendte anfører var Erik Spleth, der begyndte at lede organisationen under sine juridiske studier ved Københavns Universitet i 1940, hvor han ligeledes indgik i C.F. von Schalburgs NSU stab. Spleth får senere rang af SS-untersturmführer og bliver Schalburgkorpsets efterretningstjenestes, E.T., første  chef. Dette sker mens han afventer afrejse til østfronten. Han faldt ved Narva 16. juli 1944.











Artikel med referat af møde for National Studenter-Aktion, hvor SA slår ned på urostiftere:
Studenterne slutter op om „National Studenter Aktion"
„National Studenter Aktion"s store Møde i Studenterforeningen i Aftes viste klart, at Studenterne efterhaanden er ved at slutte op om „National Studenter Aktion". Paa de første Rækker sad Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen, Professor Berlin, Oberst Tretow-Loof, Redaktør H. Tandrup, Kaptajn Arne Stevns, Dommer Junior, fhv. Højkom-missær Helmer Rosting og Dr. jur. Popp Madsen.

Efter at stud. jur. Spleth havde budt Studenterne og de indbudte Gæster Velkom-men, førtes Dannebrog ind. Saa talte stud. jur. Teisen for Flaget. 

Grev Bent Holstein talte derefter om Ansvaret for den 9. April og dansk Udenrigs-politik i det 20. Aarhundrede. Talen vil iøvrigt blive bragt som Kronik i Fædrelandet i Morgen.

Uhørte Demonstrationer under Bent Holsteins Foredrag i Aftes. Det blev nødvendigt for S.A.-Vagten midt under Foredraget af føre 6 Studenter-Demonstranter ud.
Under „National Studenter-Aktion"s Møde i Aftes kom det desværre til en Række uhørte og pinlige Optrin. Ved 22-Tiden, da Aftenens Foredragsholder, Bent Holstein, i sit Foredrag var naaet til Danmarks Udenrigspolitik i Aarene 1920-40, begyndte Demon-stranterne for Alvor at røre paa sig. Fra „National Studenter-Aktion"s Side havde man imidlertid regnet med den Mulighed, at det kunde komme til Demonstrationer. Man havde saaledes i Forværelset til Mødesalen anbragt en talstærk S.A.-Styrke. Paa et givet Tidspunkt traadte 30-40 S.A.-Folk ind i Salen, hvor de hurtigt banede sig Vej til Urostifterne. I Løbet af Nul Komma fem havde man faaet fat paa disse, fem mandlige Studenter og en Studine, som derefter af de haandfaste Mænd blev fjernet fra Salen, saaledes at Lensgreve Bent Holstein kunde fortsætte med sit Foredrag. 

Kilde: Fædrelandet. Nov. 1940



DNSAPs  studenterfraktion havde til huse i stabshovedkvarteret på Rosenvængets Allé 30-32.

National Studenter-Aktion havde kontorer midt i de københavnske  studenters foretrukne område i latinkvarteret på adressen Studiestræde 13A. Nutidigt billede af ejedommen til venstre.


 




No comments:

Post a Comment