The history of the Danish National Socialist Workers' Party (DNSAP) in Copenhagen.

DNSAP blev oprettet i København



Danmarks National Socialistiske Arbejder Partis fødeby er København. Den 2. oktober 1930 bragte "Ekstra Bladet" overskriften: "Danmarks Hitler hedder Lembcke! Han meldte sig i dag. Og han mangler blot et Parti!".  Animeret af NSDAPs nylige valgsejr i Tyskland opfordrede den forhenværende Ritmester i Gardehusarregimentet , spejderleder og camping-aktivist Cay Lembcke, til at danne et dansk nationalsocialistisk parti. Opråbet blev flugt af et møde i København den 16. november 1930, måske i lokalerne på Nørregade nr. 15-17, hvorfra Lembcke drev en Spejdersport butik.
Torsdag den 27.november afholdt DNSAP sit første officielle møde i Grundtvigs Hus  på Vester Voldgade nr. 17. Mødet beskrives her i uddrag fra Søren Eigaards "Frø af ugræs... Danmarks National Socialistiske Arbejder Partis 1930-34" side 37:

"Det blev et meget stormfuldt møde, der endte i tumultagtige scener, da kommunister søgte at hindre mødets afholdelse. Politiet blev tilkaldt for at bringe orden, således at ritmesteren atter kunne indtage talerstolen. Med "Monoklen klemt fast i venstre Øjenkrog" fremlagde Lembcke DNSAPs program."



Grundsvigts Hus 1930erne:























Grundsvigts Hus husede under 2. verdenskrig Flugwachekommando Kopenhagen. Beslaglæggelsen skete kort efter invasionen 9.april 1940. Årsagen var at bygningen blev kaldt det stærkeste hus i København, da det var det første i byen med et jernbetonfundament.
Kilde: KAB

Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er i øvrigt forbundet til nationalsocialismen ved at den tyskbaltiske ideolog Alfred Rosenberg, rigsminister for de besatte områder 1941-45, så en lige linje fra Grundtvig til Adolf Hitler. Til Rosenbergs 40års fødselsdag forærede hans medarbejdere i Aussenpolitisches Amt ham to bind af Grundtvig. Dem bragte han altid med på sine rejser.
Kilde: Jacob Kronika: "Berlins Undergang" side 80.  



Oskar Birkmar: Sysselleder i Storkøbenhavn



Oscar Alexander Birkmar er født den 21.februar 1906 på Frederiksberg. Han meldte sig eftersigende ind i DNSAP i 1936 og fik medlemsnummer 12.437. Bovrup-arkivet har ham dog mærkværdigvis indmeldt i marts 1941.

Oscar Birkmar tjente som Sysselleder for DNSAP Storkøbenhavn fra januar 1939 - april 1939. Han ledte også Storkøbenhavns SA, hvor han skabte SAs første uniformer, og under ham voksede Storkøbenhavns SA. Han var ligeledes forfatter til tryksagen: "Førerinstruktion for SA-førere og vordende SA-førere".  
I 1939 stillede Birkmar op til Folketingsvalget for DNSAP i Vestre Storkreds Frederiksberg, som nr. 2 på listen, hvor han med 326 personlige stemmer opnåede 86% af alle partiets stemmer i Falkonerkredsen.  

Birkmar meldte sig til Frikorps Danmark som Kriegsdauer (så længe krigen varede) den 19.juli 1941. Den 1.september 1941 blev han udnævnt til Unterscharführer . Da Frikorpset blev fløjet ind i Demjansk kedlen var Birkmar en del af 2.kompagni, og det var også ved dette kompagni han faldt den 11.juni 1941under kampene ved B.Dubovizy.


Oskar Birkmars registrering i Bovrup-kartoteket.






Oskar Birkmar i Frikorps Danmark. Nr. 2 fra højre.
Langenhorn Kaserne. Hamburg. 1941











DNSAPs Hovedkontor på Frederiksberg

Frederiksberg husede i 1940 hovedkontoret for Storkøbenhavns Syssel på adressen Lindevangs Allé 12. 2000 Frederiksberg.


København SAs musikkorps på Lindevangs Allé. Foto bragt i "Nationalsocialisten" April 1940. Bygningen i baggrunden står der stadig 75 år efter.


















Lindevangs Allé 2014. Pladsen hvor SA jævnligt øvende eksercits og fysisk træning i 1940 er nu en parkeringsplads. VoksenUddannelsescenter Frederiksberg har adresse på Lindevangs Allé 8-12.

DNSAP Nordsjælland og Amager: fane og armbind

Fane fra 13. distrikt Taarbæk. Storkøbenhavn Syssel.

















Armbind fra 9. distrikt Amager.
Storkøbenhavn Syssel.

DNSAP på Rosenvængets Allé

DNSAPs stabskontor i København blev åbnet i en villa på Rosenvængets Allé 30-32 i april 1941. Komplekset strakte sig over en sammenlægning af to udstykninger fra det oprindelige Rosenvænget, Danmarks ældste villakvarter.

Martriklernes historie indeholder et kuriosum . En vinhandler ved navn Jean Schalburg ejede skødet til nr. 30 i en kort perioden fra 1872-1873. Forbindelsen til Frikorps Danmark kommandøren C.F. von Schalburg er nær. Den danske gren af Schalburg-slægten havde et vinfirma i Nyborg, som i 1870 åbnede en filial i København. C.F. von Schalburg far, August Schalburg, blev født i Nyborg i 1879.

Ejendommen skulle danne ramme om stabsarbejdet i DNSAPs forsøg på at overtage magten frem til partiets brud med tysk økonomisk støtte i foråret 1943. Til huse på adressen havde den samlede partistab. Det vil sige partiførerens udnævnte stabsledere, og under dem landslederne. Stabschefen var orlogskaptajn Svend Kofoed Wodschou, der også tjente som partiførerens stedfortræder. Desuden havde følgende DNSAP kontorer til huse i ejendommen:
  • DNSAPs Landspropaganda
  • SA-Staben
  • DNSAPs Økonomiske Råd
  • DNSAPs Landsleder for Folkesundhed og Raceforskning
  • DNSAPs Jurisdiske Råd
  • DNSAPs Studenter-Fraktion
  • DNSAPs Landarbejdsteneste
  • DNSAPs Landsleder for landbrugsfaglige spørgsmål
  • DNSAPs Pressetjenste
  • DNSAP Hjemmefronten


Fra magasinet Jul i Norden 1941 (s56-57) findes en beskrivelse af stabskontoret:

Et kig ind i D.N.S.A.P.s Stabskontorer
D.N.S.A.P. var først Propaganda for Ideen om det danske Folkefællesskab, og gennem 10 Aar var oplysningsarbejdet i Folket, den eneste Opgave udadtil. Indadtil gjaldt det om at udbygge Partiorganisationen, hvis Hovedsæde er i Bovrup. Men med Organisationens stærke Vækst blev det nødvendigt ogsaa at skabe en Institution, der kunde udarbejde Lovforslag og forbedrede praktiske Foranslatsninger til øjeblikkelig Gennemførelse ved den Magtovertagelse, der en Dag vil komme. Hele dette Arbejde blev samlet omkring Stabskontorerne i Rosenvægets alle i København, - der foruden en Række stærkt benyttede Kontorer ogsaa rummer Partiførenes Arbejdsværelse og Partiets Repræsentationslokaler.

Frits clausen arbejdsværelse

























Receptionen
























Mødesalen
















Partifunktionæren og kulturpersonen Knud Nordentoft beretter i sin dagbog om et besøg i ejendommen som byder på et tilfældigt møde med Frits Clausen:

15.10.41: Gik i Rosenvænget Klokken 10. Ventede på Wodschow. Sad og hørte paa Lurblæserne i den store Mødesal uden for Partiførerens Værelse. De øvede sig paa Musikken til Holstein-Rathlous "Katante til de døde"? Partiføreren kom, bød mig en Cigaret, satte sig og hørte. Sådan noget falder han hen i.



Skilt fra Stabskonteret
















Lurblæsere i forhallen













Det illegale blad "De frie Danske" kan i foråret 1943 berette om lukningen af kontoret:

LUKNINGEN AF PARTIKONTORERNE
En anden direkte Følge af Guldstrømmen fra Tyskland - eller rettere den danske Nationabank - er ophørt, har vist sig ved Lukningen af DNSAPs "Stabskontoret" i Rosenvængets Alle 32 og en Række andre Partikontorer rundt om i landet. "Stabskontoret" er nu flyttet til orlogskaptajn Wodschous Villa i Gentofte. Her kommer Frits Clausen og hans "Stab" ogsaa i passende Omgivelser. Wodschou blev som bekendt for et Aars tid siden idømt Hæfte for at have kørt Bil i beruset Tilstand, men slap efter Tyskernes "Henstilling" for at afsone.

Rosenvængets Allé 30 blev nedrevet i 1951. Villaen på nr. 32 blev nedrevet 2006. På grundende ligger nu moderne beboelsesejendomme.


Den hvide ejendom til venstre er Rosenvængets Allé 30  (2006)
















Rosenvængets Allé 32  (2014)