En stormfuld politisk enklave: DNSAP i Storkøbenhavn 1930-1945. Lokalarkæologisk og historisk samling.
The history of the Danish National Socialist Workers' Party (DNSAP) in Copenhagen.
DNSAPs Dagblad "Fædrelandet"
Dagbladet "Fædrelandet" var DNSAPs offentlige stemme i årene 1939-43, der var partiets aktivistiske højdepunkt. Redaktionen lå først i Kolding og fra december 1938 udkom den dagligt, primært i Sønderjylland. Landsdækning opnåede man fra oktober 1939, hvor avisen
flyttet til Store Kongesgade 40 i København. Herfra udkom bladet frem til 4. maj. 1945. Avisen nåede i 1941 op på et oplag på 11.000 og 6.500 abonnenter.
De første måneder efter ankomsten fra Kolding blev avisen trykt på trykkeriet Bdr. Thøgersens eftf. og derefter Andreasens Bogtrykkeri, men i december 1939 fik bladet sit eget trykkeri på adressen. I september 1940 kom der nyt materiel fra Tyskland. Det drejede sig om en rotationspresse, der allerede havde tjent én ekstrem politisk tryksag: "Die Rote Fahne", centralorganet for KPD, Kommunistischen Partei Deutschlands. Den avis som blev grundlagt af Karl Leibknecht og Rosa Luxemburg november 1918, og var blevet forbudt kort efter NSDAPs magtovertagelse. Trykkemaskinen var en var en gave fra de tyske nationalsocialister til de danske.
"Fædrelandet" blev gjort fri fra DNSAP i foråret 1943, og var derfra defacto kontrolleret af forlaget Mundus, et privat dækfirma ejet af det tyske Propagandaministerium.
Årsagen til bruddet var, at den rigsbefuldmægtigede Werner Best ønskede, at stoppe avisens kritiske linje overfor den danske samlingsregering, og derved forsøge han at gavne samarbejdspolitikken. DNSAPs dagblad blev derved martyr for den danske ytringsfrihed, som modstander af en demokratisk regering, og offer for sin normale støttes censurpolitik. En ganske kompleks skæbne, som har været svær at forudsige.
Avisens forsatte sit virke under tysk styring og blev fritaget som sabotagemål i efteråret 1944 af Frihedsrådet. Man planlagde, at bruge faciliteterne i Modstandsbevægelsens tjeneste efter tyskernes nederlag. Natten mellem den 4. og 5. maj 1945 rykkede modstandsfolk frem for, at beslaglægge lokalerne, der var forladt umiddelbar før. Gruppen fra Frihedsrådet blev dog overrasket af en anden gruppe fra partiet "Dansk Samling", som havde fået samme ide om at udnytte trykkeri og redaktionslokaler til bearbejdning af offentligheden i kølvandet på krigens afslutning. Dermed opstod både Dansk Samlings avis "Morgenbladet" og Frihedsrådets "Information" på ruinerne af "Fædrelandet". En bemærkelsesværdig begivenhed på det politisk teoretiske plan. En nationalsocialistisk avis der spalter sig i Dansk Samlings nationale konservatisme og Informations uafhængige socialisme.
Lokalerne i Store Kongesgade 40 er således rammen om en omtumlet pressehistorie, der bevæger sig bredt rundt på det politiske spectre og det 20. århundredes omvæltninger. Fra den marxistisk revolutionære "Rote Fahne" i Berlin til den danske nationalsocialismens daglige stemme, til tysk pressestøtte for samarbejdspolitikken og frem til avisen Informations positioner på venstrefløjen i opposition til DKP, samt af og til Sovjet under den kolde krig.
"Fædrelandet" Store Kongesgade 40 (ca. 1940)

Store Kongesgade 40 (2014)
De tidligere redaktionslokalerne på 1. sal huser nu fertilitetsklinikken Stork Klinik.
"Fædrelandet" læses af danske Waffen SS frivillige.
Informations redaktionslokale (1975). "Fædrelandets" logo kan skimtes over døren i midten af billedet.
Forside fra "Die Rote Fahne" (1930)
Tysk politi besætter "Die Rote Fahne" i Karl-Liebknecht-Haus 23. februar 1933 og beslaglægger "Fædrelandets" senere rotationspresse.
flyttet til Store Kongesgade 40 i København. Herfra udkom bladet frem til 4. maj. 1945. Avisen nåede i 1941 op på et oplag på 11.000 og 6.500 abonnenter.
De første måneder efter ankomsten fra Kolding blev avisen trykt på trykkeriet Bdr. Thøgersens eftf. og derefter Andreasens Bogtrykkeri, men i december 1939 fik bladet sit eget trykkeri på adressen. I september 1940 kom der nyt materiel fra Tyskland. Det drejede sig om en rotationspresse, der allerede havde tjent én ekstrem politisk tryksag: "Die Rote Fahne", centralorganet for KPD, Kommunistischen Partei Deutschlands. Den avis som blev grundlagt af Karl Leibknecht og Rosa Luxemburg november 1918, og var blevet forbudt kort efter NSDAPs magtovertagelse. Trykkemaskinen var en var en gave fra de tyske nationalsocialister til de danske.
"Fædrelandet" blev gjort fri fra DNSAP i foråret 1943, og var derfra defacto kontrolleret af forlaget Mundus, et privat dækfirma ejet af det tyske Propagandaministerium.
Årsagen til bruddet var, at den rigsbefuldmægtigede Werner Best ønskede, at stoppe avisens kritiske linje overfor den danske samlingsregering, og derved forsøge han at gavne samarbejdspolitikken. DNSAPs dagblad blev derved martyr for den danske ytringsfrihed, som modstander af en demokratisk regering, og offer for sin normale støttes censurpolitik. En ganske kompleks skæbne, som har været svær at forudsige.
Avisens forsatte sit virke under tysk styring og blev fritaget som sabotagemål i efteråret 1944 af Frihedsrådet. Man planlagde, at bruge faciliteterne i Modstandsbevægelsens tjeneste efter tyskernes nederlag. Natten mellem den 4. og 5. maj 1945 rykkede modstandsfolk frem for, at beslaglægge lokalerne, der var forladt umiddelbar før. Gruppen fra Frihedsrådet blev dog overrasket af en anden gruppe fra partiet "Dansk Samling", som havde fået samme ide om at udnytte trykkeri og redaktionslokaler til bearbejdning af offentligheden i kølvandet på krigens afslutning. Dermed opstod både Dansk Samlings avis "Morgenbladet" og Frihedsrådets "Information" på ruinerne af "Fædrelandet". En bemærkelsesværdig begivenhed på det politisk teoretiske plan. En nationalsocialistisk avis der spalter sig i Dansk Samlings nationale konservatisme og Informations uafhængige socialisme.
Lokalerne i Store Kongesgade 40 er således rammen om en omtumlet pressehistorie, der bevæger sig bredt rundt på det politiske spectre og det 20. århundredes omvæltninger. Fra den marxistisk revolutionære "Rote Fahne" i Berlin til den danske nationalsocialismens daglige stemme, til tysk pressestøtte for samarbejdspolitikken og frem til avisen Informations positioner på venstrefløjen i opposition til DKP, samt af og til Sovjet under den kolde krig.
"Fædrelandet" Store Kongesgade 40 (ca. 1940)

Store Kongesgade 40 (2014)
De tidligere redaktionslokalerne på 1. sal huser nu fertilitetsklinikken Stork Klinik.
"Fædrelandet" læses af danske Waffen SS frivillige.
Informations redaktionslokale (1975). "Fædrelandets" logo kan skimtes over døren i midten af billedet.
Forside fra "Die Rote Fahne" (1930)
Tysk politi besætter "Die Rote Fahne" i Karl-Liebknecht-Haus 23. februar 1933 og beslaglægger "Fædrelandets" senere rotationspresse.
Olga Eggers grav
Olga Antoinette von Eggers er født på st. Croix 1875. Hun blev i mellemkrigstiden kendt som en folkekær, socialdemokratisk forfatter og kvindeforkæmper. Men allerede i juni 1934 meldte hun sig ind i DNSAP. Kendskabet til Nationalsocialismen var langt. Olga Eggers var Hjalmar Schachts næsten jævnaldrende kusine. Han var det Tredje Riges første Nationalbankdirektør. De havde haft kontakt siden barndommen.
Hun blev stærkt arrangeret i ideologen. Heriblandt stiftede den nationalsocialistiske gruppering Nordisk Kvindefront. Der var aktivitet i flere nationalsocialistiske grupper op gennem 30'erne. I 1938 finder hun til det ultra-antisemitiske NSAP, National Socialtisk Arbejder Parti, der har Aage H. Andersen som partifører. Den rabiate antisemitisme bliver hendes livs hovedfokus de sidste 7 år, blandt andet som chefredaktør for den vulgær-fanatiske antijødiske avis "Kamptegnet". Hun ender sine dage med en kontroversiel død i Vestre Fængsel. Det sker i de første dage efter den tyske overgivelse. Den 16. maj 1945.
Olga Eggers Grav. Juli 2015.
Mærkat fra DNSAP massemøde i Forum
Den 1. november 1942 afholdte DNSAP et massemøde under titlen "For Folkets Fremtid". Til oplysning om mødet blev blandt andet benyttet mærkatpropaganda.
Herunder en variant af mærkaten:
Massemødet var velbesøgt. Blandt deltagerne var Partiføreren og den tyske presseattaché Gustav Meissner, som ses til mødet herunder, siddende side om side.
Kilder:
"Nationalsocialistiske mærkater Danmark 1930-45" af Peter Poulsen & Max Bjarne Hansen. (2012)
natmus.dk
Herunder en variant af mærkaten:
Massemødet var velbesøgt. Blandt deltagerne var Partiføreren og den tyske presseattaché Gustav Meissner, som ses til mødet herunder, siddende side om side.
Kilder:
"Nationalsocialistiske mærkater Danmark 1930-45" af Peter Poulsen & Max Bjarne Hansen. (2012)
natmus.dk
Nationalsocialistiske studenter
Akademisk nationalsocialisme var en sjælden kombination
i midten af det 20. århundrede. Men allerede fra slutningen af 1933 dannedes de
første nationalsocialistiske studentergrupper i København. Gruppen: "Danske
national-socialistiske Studenter var fra 1934 tilsluttet Wilfred Pedersens NSP,
National-Socialistiske Parti, og fra 1935 blev den knyttet til DNSAP. Gruppen løsrev
igen som en selvstændig organisation i 1938 under navnet National
Studenter-Aktion, og forblev uafhængig til trods for en nær tilknytning til
både DNSAP, den danske afdeling af Germanische Leitstelle og Nordische
Geschellschaft. DNSAPs Studenterfraktion blev oprettet i april 1941. Alle studentermedlemmer
af partiet blev automatisk medlem af fraktionen og samtidig af National
Studenter-Aktion. De to organisationer havde et nært samarbejde indtil DNSAPs
fraktion opløstes i marts 1943 pga. manglende økonomisk støtte.
National Studenter-Aktion bestod til krigens slutning og blev aldrig formelt
opløst. Dets mest kendte anfører var Erik Spleth, der begyndte at lede organisationen
under sine juridiske studier ved Københavns Universitet i 1940, hvor han
ligeledes indgik i C.F. von Schalburgs NSU stab. Spleth får senere rang af SS-untersturmführer
og bliver Schalburgkorpsets efterretningstjenestes, E.T., første chef. Dette sker mens han afventer afrejse til
østfronten. Han faldt ved Narva 16. juli 1944.
Kilde: Fædrelandet. Nov. 1940
DNSAPs studenterfraktion havde til huse i stabshovedkvarteret på Rosenvængets Allé 30-32.
National Studenter-Aktion havde kontorer midt i de københavnske studenters foretrukne område i latinkvarteret på adressen Studiestræde 13A. Nutidigt billede af ejedommen til venstre.
Artikel med referat af møde for National
Studenter-Aktion, hvor SA slår ned på urostiftere:
Studenterne slutter op om „National Studenter
Aktion"
„National Studenter Aktion"s store Møde i
Studenterforeningen i Aftes viste klart, at Studenterne efterhaanden er ved at
slutte op om „National Studenter Aktion". Paa de første Rækker sad
Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen, Professor Berlin, Oberst Tretow-Loof,
Redaktør H. Tandrup, Kaptajn Arne Stevns, Dommer Junior, fhv. Højkom-missær
Helmer Rosting og Dr. jur. Popp Madsen.
Efter at stud. jur. Spleth havde budt Studenterne og
de indbudte Gæster Velkom-men, førtes Dannebrog ind. Saa talte stud. jur. Teisen
for Flaget.
Grev Bent Holstein talte derefter om Ansvaret for
den 9. April og dansk Udenrigs-politik i det 20. Aarhundrede. Talen vil iøvrigt
blive bragt som Kronik i Fædrelandet i Morgen.
Uhørte Demonstrationer under Bent Holsteins Foredrag
i Aftes. Det blev nødvendigt for S.A.-Vagten midt under Foredraget af føre 6
Studenter-Demonstranter ud.
Under „National
Studenter-Aktion"s Møde i Aftes kom det desværre til en Række uhørte og
pinlige Optrin. Ved 22-Tiden, da Aftenens Foredragsholder, Bent Holstein, i sit
Foredrag var naaet til Danmarks Udenrigspolitik i Aarene 1920-40, begyndte
Demon-stranterne for Alvor at røre paa sig. Fra „National
Studenter-Aktion"s Side havde man imidlertid regnet med den Mulighed, at
det kunde komme til Demonstrationer. Man havde saaledes i Forværelset til
Mødesalen anbragt en talstærk S.A.-Styrke. Paa et givet Tidspunkt traadte 30-40
S.A.-Folk ind i Salen, hvor de hurtigt banede sig Vej til Urostifterne. I Løbet
af Nul Komma fem havde man faaet fat paa disse, fem mandlige Studenter og en
Studine, som derefter af de haandfaste Mænd blev fjernet fra Salen, saaledes at
Lensgreve Bent Holstein kunde fortsætte med sit Foredrag. Kilde: Fædrelandet. Nov. 1940
DNSAPs studenterfraktion havde til huse i stabshovedkvarteret på Rosenvængets Allé 30-32.
National Studenter-Aktion havde kontorer midt i de københavnske studenters foretrukne område i latinkvarteret på adressen Studiestræde 13A. Nutidigt billede af ejedommen til venstre.
DNSAP Chalottenlund
10. Distrikt i Storkøbenhavns syssel dækkede Købehavns nordlige velhaver forstad i Hellerup, Ordrup og Charlottenlund. Distriktet havde først kontor på Efterårsvej i Ordrup, siden på Hyldegaardsvej 38 B i Charlottenlund.
Propagandatryksag der angiver distrikskontorets placering
Adressen Hyldegaardsvej 38 B (2015)
Propagandatryksag der angiver distrikskontorets placering
Adressen Hyldegaardsvej 38 B (2015)
DNSAP blev oprettet i København
Danmarks National Socialistiske Arbejder Partis fødeby er København.
Den 2. oktober 1930 bragte "Ekstra Bladet" overskriften:
"Danmarks Hitler hedder Lembcke! Han meldte sig i dag. Og han mangler blot
et Parti!". Animeret af NSDAPs
nylige valgsejr i Tyskland opfordrede den forhenværende Ritmester i
Gardehusarregimentet , spejderleder og camping-aktivist Cay Lembcke, til at
danne et dansk nationalsocialistisk parti. Opråbet blev flugt af et møde i
København den 16. november 1930, måske i lokalerne på Nørregade nr. 15-17, hvorfra
Lembcke drev en Spejdersport butik.
Torsdag den 27.november afholdt DNSAP sit første officielle
møde i Grundtvigs Hus på Vester Voldgade
nr. 17. Mødet beskrives her i uddrag fra Søren Eigaards "Frø af ugræs... Danmarks
National Socialistiske Arbejder Partis 1930-34" side 37:
"Det blev et meget stormfuldt møde, der endte i tumultagtige scener, da kommunister søgte at hindre mødets afholdelse. Politiet blev tilkaldt for at bringe orden, således at ritmesteren atter kunne indtage talerstolen. Med "Monoklen klemt fast i venstre Øjenkrog" fremlagde Lembcke DNSAPs program."
"Det blev et meget stormfuldt møde, der endte i tumultagtige scener, da kommunister søgte at hindre mødets afholdelse. Politiet blev tilkaldt for at bringe orden, således at ritmesteren atter kunne indtage talerstolen. Med "Monoklen klemt fast i venstre Øjenkrog" fremlagde Lembcke DNSAPs program."
Grundsvigts Hus 1930erne:
Grundsvigts Hus husede under 2. verdenskrig Flugwachekommando
Kopenhagen. Beslaglæggelsen skete kort efter invasionen 9.april 1940. Årsagen
var at bygningen blev kaldt det stærkeste hus i København, da det var det
første i byen med et jernbetonfundament.
Kilde: KAB
Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er i øvrigt forbundet til nationalsocialismen ved at den tyskbaltiske ideolog Alfred Rosenberg, rigsminister for de besatte områder 1941-45, så en lige linje fra Grundtvig til Adolf Hitler. Til Rosenbergs 40års fødselsdag forærede hans medarbejdere i Aussenpolitisches Amt ham to bind af Grundtvig. Dem bragte han altid med på sine rejser.
Kilde: Jacob Kronika: "Berlins Undergang" side 80.
Kilde: KAB
Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er i øvrigt forbundet til nationalsocialismen ved at den tyskbaltiske ideolog Alfred Rosenberg, rigsminister for de besatte områder 1941-45, så en lige linje fra Grundtvig til Adolf Hitler. Til Rosenbergs 40års fødselsdag forærede hans medarbejdere i Aussenpolitisches Amt ham to bind af Grundtvig. Dem bragte han altid med på sine rejser.
Kilde: Jacob Kronika: "Berlins Undergang" side 80.
Subscribe to:
Posts (Atom)








